SINUS OG TRAPEZPLADER
Sinus og trapezplader er velegnede som facade eller væg-beklædning med mulighed for både lodret, vandret og diagonal montering – medvirkende til et utraditionelt og spændende udseende.
Vi tilbyder en bred vifte af former, aluminiumsprofiler og lakeringsmuligheder. Dermed er der god mulighed for at få netop dét udtryk der ønskes til projektet med vores sinus eller trapezplader, fremstillet i høj kvalitet og lavet til at kunne holde i mange år frem.
SINUSPLADER
Sinusplader er den klassiske metalbeklædning med mange formål. De er specielt velegnede til facade, væg eller tagbeklædning og medvirkende til et moderne og spændende udseende. Sinuspladen udskiller sig fra tagstenspladen ved, at det er muligt at montere sinuspladen på alle måder og overflader. Derudover indgår den også perfekt i kombination med andre facadematerialer.
Alle profiler kan også leveres i en perforeret udgave, med standardmønster R3-T5 og R5-T8
TRAPEZPLADER
Trapezplader imponerer med deres kantede form og den udtalte lys-skygge-effekt. Velegnet til facade, væg eller tagbeklædning og er medvirkende til et moderne og spændende udseende. Trapezplader indgår perfekt i kombination med andre facadematerialer. Brug trapezplader når du ønsker et unikt udseende til din facade, væg eller tag!
Alle profiler kan også leveres i en perforeret udgave, med standardmønster R3-T5 og R5-T8
Innovative og unikke specialprofiler
Med vores tekniske ekspertise kan vi omdanne din idé til en skræddersyet løsning. Vi tilbyder udvikling af unikke designs, hvor vi går i dybden med hver eneste detalje for at sikre, at både løsning og materialer er perfekt tilpasset til netop dit projekt.
1 Pulverlakeret specialprofiler i varierende bredde på ribberne og med runde huller.
2 Bronze anodiseret specialprofiler i varierende bredde på ribberne og med runde huller.
3 Siksakprofiler i aluminium.
4 Sort anodiseret hexagonal-perforering.
5 Store, meget luftige rundhulsperforeringer i aluminium.
6 Specialprofiler i anodiseret aluminium.
7 Anodiseret specialprofiler med to jævne buk og buede kant.
8 Struktureret rustfrit specialprofil.
9 Specialprofil, anodiseret aluminium.
10 Specialprofiler i aluminium med rundhulsperforering.